TORVEDAG MED JAZZKVARTETTEN OUT OF OFFICE

Velkommen til torvedag på Græsted Torv denne sidste lørdag i juli fra kl. 10-13. Kl. ca. 11.30 går jazzkvartetten Out of Office på scenen og spiller et bredt udvalg af swingende vokaljazz i nye og spændende arrangementer. Inspirationen kommer fra yngre, nyskabende amerikanske jazzvokalister som for ekspempel Diane Schuur, Dee Dee Bridgewater og Angie Wells. Der sniger sig dog også lidt blues og R&B ind med udgangspunkt i kunstnere som Aretha Franklin og Prince. Kvartetten består af sangerinde Maja Bay, pianist Joe Sandøe, bassist Klavs Højberg-Pedersen og trommeslager Peter Manniche.

Book en torveplads og sælge gode brugte ting, gode håndarbejder, kunst, lækre kager eller noget helt andet. Det kan også være, du vil gøre reklame for din forening eller virksomhed.

En lørdag koster 100 kr, hele sæsonen koster 500 kr.

Book en plads ved at skrive til Henrik Christensen: henrik@gacmotor.dk

Din torveplads betales via MobilePay hos Græsted Borgerforening: 20 720 – husk at skrive “Torveplads” i kommentarfeltet.